Omkring skribenten

Flemming Sørensen

Født i Aarhus 1953. Far til tre. Bor i København. Freelance journalist. Lystfisker siden barnsben.

Tilsvarende artikler

3 Kommentarer

  1. 1

    Niels Riis Ebbesen

    Her i fredags var jeg ude på en årligt tilbagevendende fotoopgave, hvor jeg skulle lave billeder af de unge mennesker som blev konfirmeret i Taarbæk Kirke.

    Traditionen tro cyklede jeg hele vejen hjem langs Mølleåen fra Strandmøllen og ind til Bastrup Sø. Når solen skinner som den gjorde i fredags, så er det er en fantastisk tur, hvor jeg dels kan nyde et af Sjællands største og smukkeste vandløbsystemer, og endnu en gang få bekræftet, at der stadig er 8 opstemninger som spærrer for fiskenes frie passage.

    Under vejs på turen er der også en masse oplevelser, og da det var den 1. maj, så var der naturligvis en masse geddefisker ude og prøve lykken i mølledammene og åløbet.

    Men ved Ørholms mølledam blev jeg desværre vidne til en lystfisker som fangede en meget lille gedde, og da jeg så at han straks begyndte at slagte den, så konfronterede jeg ham med, at den var under mindstemålet og skulle genudsættes, han forsatte dog uanfægtet og svarede mig på et uforståeligt sprog, som i mine ører lød østeuropæisk.

    Ved Lyngby Mølle gentog hele scenariet sig, der stod tre lystfiskere og en af dem fangede en meget lille gedde, og den blev også straks slagtet, og bedømt ud fra de tre lystfiskeres indbydes samtale, så var de også østeuropæer, og her hjalp det heller ikke, at jeg oplyste dem, at fisken var under mindstemålet.

    Og det er da tankevækkende, at jeg på en fire timers cykeltur langs Mølleåen, to gange kunne opleve østeuropæiske lystfiskere, som slagtede undermåls fisk.

    Jeg har dog et kontant bud på en løsning, og det er, at vi her i Danmark skal ha’ en fiskeprøve li’som jægernes jagtprøve, hvor lystfiskerne bl.a. skal vise, at de har sat sig ind i fredningsreglerne og mindstemål, og at de kan foretage en korrekt genudsættelse af en undermålsfisk. Og så skal udlændinge ikke kunne fiske i Danmark førend de bestået lystfiskerprøven.

    Med venlig hilsen
    Niels Riis Ebbesen

    Besvar
  2. 2

    Flemming Sørensen

    De fleste danskere kvier sig ved at skulle irettesætte fremmede mennesker, og de få, som ikke gør, har ofte en aggressiv facon at fremføre deres synspunkter på.
    Læg dertil, at de fleste udlændinge (også os selv, når vi er i udlandet) benytter sig af “kan-ikke-forstå”-taktikken, når nogen stiller sig op og taler vredt til dem, eller forsøger at sælge dem noget.
    Men noget kunne tyde på, at der blandt østeuropæiske lystfiskere eksisterer en slags centraleuropæisk hustler-kultur, hvor de hjemmefra er vant til, at alt protein skal med hjem til gryden. Og det er jo heller ikke fordi de møder de helt store hindringer i Danmark, hvor folk er generte og Fiskerikontrollen oftest er et helt andet sted. Fisketegnet har de – sandsynligvis – sparet væk, efter en cost-benefit analyse. Og for mit eget vedkommende har jeg aldrig fået mit statslige fisketegn tjekket, så det er jo et oplagt sted at spare, hvis der skal spares.
    Det egentlige problem er vel at få de udenlandske gæstearbejdere til at (op)fatte, at de skal overholde mindstemålene og de uskrevne regler for almindelig, god opførsel.

    På polsk hedder “den er for lille” Jest zbyt mała, og det kan ingen almindelige danskere jo udtale, så i stedet for at lære østeuropæiske sprog, skal man nok satse på tysk eller engelsk, hvis man vil påtale noget, fx en fisk under mindstemålet. Og lad være med at tage den vrede hat på allerede fra begyndelsen.
    En anden ting er, at mange gæstearbejdere faktisk kan forstå en hel del dansk, efter et længere eller flere ophold.
    Og så er man som lystfisker desuden i stand til at gøre sig forståelig over for andre lystfiskere med en række fagter og bevægelser, som kun lystfiskere forstår (den mest almindelige er den med at lade som om man ruller line ind på hjulet).

    Så hvis du ser nogle mellemeuropæiske typer med for små fisk i grabberne, så er det hen til dem og sige “Bitte, es ist zu klein. Es ist verboten, Fisch nehmen kleiner als 40 Zentimeter”. Så siger man det samme på engelsk, dansk og tysk igen nogle gange. Og hvis det viser sig at være danskere, så behøver du kun at tale dansk.

    Besvar
  3. 3

    Niels Riis Ebbesen

    Jeg er godt klar over, at man skal strække sig meget langt, når man vil kommunikere et budskab, og i de to tilfælde, som jeg omtaler i mit foregående indlæg, der forsøgte jeg mig også på både engelsk og tysk.

    Med venlig hilsen
    Niels Riis Ebbesen

    Besvar

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

© 2009 - 2015 - Fiskeri.nu er en del af Outdoor Ezine ApS